varmrøgning af regnbueørred
Step by Step til en dejlig varm røget regnbueørred
1. De materialer du skal bruge til en varm røgning er:
- Rygeovn (dette behøver at være en magen til den på billedet, der findes mange slags)
- Bøg smuld (der findes mange forskellige slags smuld, bøg er en meget almindelig sort)
- Tørret, kløvet træ som passer i længden af skuffen sættes ind i bunden af røgovnen
- birkebark er rigtig godt til at tænde op med (på grund af det høje indhold af tjære)
- en stykke stykke fyrretræ (dette kan f.eks. være rester fra byggeri eller hvad man ellers har liggende, det vigtigste er at det er tørt)
- en lighter, strygestål eller andet fyrtøj der kan bruges til at tænde op med
- Det er MEGET vigtigt at når du kommer til røgprocessen, ikke at bruge fyrre/gran til at røge med. der er harpiks i træet og det ødelægger røgningen
2. hug det kløvede træ i mindre stykker som på billedet, husk det skal passe ned i skuffen
3. Snit fine spåner at det tørrede fyrretræ.
4. Saml optændingsmaterialerne
5. læg det således at birkebarken ligger nederst og træspånerne øverst
6. kløv et lille stykke af fyrretræet og brug din kniv til at skære riller i spidsen så det ser således ud
7. på denne måde har du lavet en "tændstik" som kan bruges til at lægge ind i midten af din optænding
8. brug skuffen til at tænde op i således at det er klar til at lægge de større stykker i
10. Når dit træ er klar, det vil sige med en god gløde bund og flammer, skub skuffen, men lad den stå lidt på klem, for at skabe træk
11. Nu skal fiskene have fuld varme i cirka 20 minutter juster dette både med låget og skuffen.
(Grunden til dette er for at koge kødet og efter 20 minutter er kødet næsten færdigt og på den måde mangler det "kun" røgen)
12. Derefter tager du bøge smuldet og hælder ned i bunden af røgovnen hvor der er plade som det kan ligge på
13. Afhængig af den temperatur du har fået opbygget, vil smuldet selvantænde efter 5-10 minutter, hvis ikke kan du tænder lidt mere op i din brændeskuffe og det vil sætte gang i processen. Fiskene skal herefter røges i cirka 1-1.5 time.
14. HUSK! Det er vigtig i denne del af røgningen ikke at have det for varmt, temperaturen skal ligge på omkring 55-65 grader. hvis ikke du har et termometer, brug din hånd, hvis du kun lige præcis kan holde din hånd på siden er temperaturen god. Så der har du et pejlemærket. for at justere røgmængden og temperaturen, kan du skrue op eller ned for trækket ved hjælp af skuffen og låget.
15. Velbekomme efter cirka 1.5 time ser fiskene således ud og du har lækker varmrøget fisk
Super - jeg linker fra undervisningsbloggen
SvarSlet